“Hvorfor ansætter vi medarbejdere, vi ikke har tillid til?”
Spørgsmålet kom fra en kollega efter et møde med vores chef. Chefen havde brugt hele mødet på at beskrive, hvordan vi i detaljer skulle kontrollere vores resultater i afdelingerne. Spørgsmålet har lige siden fulgt mig som et slags mantra.
Som ledere er det os, der er ansvarlige for ansættelse, udvikling og – i værste fald – afvikling. Har vi medarbejdere, vi ikke har tillid til, starter problemet hos os selv. Vi bør spørge os selv, om vi har formået at bygge tilliden op – for tillid går begge veje.
Fundamentet for al performance
Utallige undersøgelser peger på, at den mest afgørende faktor i ledelse, og ikke mindst i et teams performance, er tillid. Det er ikke tilfældigt, at det er det allerførste trin i Patrick Lencionis anerkendte teori om “De 5 dysfunktioner i et team“.
Hvis vi ikke har tillid til hinanden i teamet, er det her, vi skal starte. Tillid er forudsætningen for alt det andet: De gode faglige diskussioner, de sunde konflikter og de fælles resultater.
Men hvordan definerer vi egentlig tillid i et team? Amy Edmondson, en af verdens mest anerkendte forskere indenfor “psykologisk tryghed”, har en skarp definition:
“Troen på, at man ikke vil blive straffet eller ydmyget for at sige sine ideer, spørgsmål, bekymringer eller fejl, hvilket er en fælles opfattelse i et team, der muliggør interpersonelle risici og læring.”
Når tilliden mangler, kollapser systemet
Der er skræmmende eksempler på, hvordan store virksomheder er kollapset, fordi arbejdsmiljøet ikke understøttede tillid eller psykologisk tryghed. Faktisk viser undersøgelser, at manglende tillid i teams højst sandsynligt også har været skyld i dødsfald i sundhedsvæsnet, fordi det yngre personale ikke turde sige overlægen imod.
Selvom det lyder dramatisk, er det ikke mindre sandt i erhvervslivet. Store virksomheder har måttet dreje nøglen om, fordi manglende tillid medførte, at de rette advarsler aldrig nåede frem til ledelsen. De gode ideer blev holdt tilbage, og de “sunde faglige konflikter” udeblev.
Jeg kunne nævne klassiske eksempler som Blockbuster, der ikke lyttede til sine IT-eksperter om, at de var nødt til at sadle om da Netflix kom på markedet. Nokia som ikke ville indse at smartphonen var komme for at blive, Postnord som hårdnakkede nægtede at satse på pakketransport fra internethandel. Men du behøver faktisk ikke kigge så langt væk eller på særligt store firmaer. Det sker alle steder i større eller mindre omfang. Prøv at kigge på din egen branche.
Tegnene på manglende tillid
Tegnene på et team uden tillid er ret indlysende, når først man ser efter dem:
-
- Stilhed: Til møder er der ingen – eller kun få – der byder ind. Det betyder, at der reelt ikke er skabt et rum, hvor problemer, ideer og synspunkter kommer frem i lyset. (Nå ja, og så bliver møderne i øvrigt kedelige og lange).
-
- Konflikter: Der er mere fokus på bagtalelse, sladder og personligt fnidder end på reelle faglige diskussioner.
-
- Dårlig kommunikation: Hvad blev der egentlig sagt på mødet? Og blev det reelle problem nævnt? Når tilliden mangler, lider vidensdelingen. Ofte skynder teammedlemmerne sig hver til sit uden at være blevet klogere.
-
- Langsom beslutningstagning: Manglende tillid dræber innovation og problemløsning. Vi undgår at snakke om “elefanten i rummet”, og resultatet er handlingslammelse.
Fordelene ved tillid er mærkbare Når tilliden er til stede, vender billedet fuldstændig:
-
- Alle byder ind og kommer til orde med ideer og løsninger.
-
- Konfliktniveauet er lavt på det personlige plan, men højt på det faglige.
-
- Kommunikationen flyder, og alle går fra mødet oplyste og afklarede.
-
- Beslutninger træffes hurtigt, og innovationen stiger.
-
- Møderne er livlige, fyldt med passion og energi.
Ikke mindst sætter tillid rammen for det næste trin på vejen mod et High Performing Team: Evnen til at tage de sunde konflikter.
Prøv vores gratis Team Assesment nedenfor og se hvor dit team er i ft. Tillid og de andre niveauer i pyramiden.
Test dit teams performance
Prøv vores gratis Team Assesment og se jeres performance!
Hvordan skaber du tillid i et team?
At opbygge tillid er en gensidig sag, men som leder har du ansvaret for at sætte processen i gang. Det handler i første omgang om, at man lærer hinanden at kende – ikke bare som funktioner, men som mennesker.
Her er tre konkrete skridt til at opbygge fundamentet:
1. Lederen skal gå først (Vær sårbar) Du kan ikke kræve tillid af dine medarbejdere, hvis du ikke selv tør vise den. Det stærkeste værktøj, du har som leder, er at sige: “Jeg tog fejl”, “Det ved jeg ikke” eller “Jeg har brug for hjælp”. Når lederen tør vise svaghed, giver det resten af teamet tilladelse til at gøre det samme. Det fjerner frygten for at begå fejl og erstatter den med tryghed.
2. Del historierne bag facaden En simpel men effektiv måde at opbygge tillid på er at udvise oprigtig interesse. Noget så simpelt som at kunne huske dine kollegers børns navne eller hvor de var på ferie, giver point på kontoen. Men vil I dybere, så brug tid på “Personal Histories”-øvelser, hvor I deler baggrundshistorier. Når vi forstår mennesket bag kollegaen, har vi sværere ved at dømme dem hårdt, når der opstår fejl. Det skaber empati, som er brændstoffet for tillid.
3. Brug data til at forstå forskelligheder Mange teams bruger personprofiler til hurtigt at opbygge kendskab til hinanden. Jeg udbyder selv et kursus i Teamprofil til netop dette formål, hvor vi udveksler profiler for at forstå hinandens styrker og blinde vinkler. Værdien ligger ikke i selve rapporten, men i dialogen. Når vi sort på hvidt kan se, at en kollega stiller mange spørgsmål fordi de er detaljeorienterede (styrke), og ikke fordi de vil være på tværs (modstand), forsvinder mistilliden.
Tillid tager tid At bygge tillid er ikke en engangsøvelse. Det er summen af de små handlinger i hverdagen: At du holder det, du lover. At du lytter. Og at du tør være menneske.
Når fundamentet af tillid er på plads, er I klar til næste skridt på rejsen mod at blive et High Performing Team: Evnen til at tage de sunde, faglige konflikter.
Men det er en historie til næste gang.
Vil du læse mere:
- Om High Performing Teams
- Sunde konflikter
- Commitment
- Fælles ansvar
- Resultater
Læs om vores kursusforløb:
Du kan også tage en gratis personprofil som du kan dele med dit team nedenfor:
Er du nysgerrig på din egen profil?
Prøv vores gratis profiltest og få en forsmag,!



[…] Tillid […]
[…] Tillid […]